Dunbirk

13. Dunbirk

Birk kræver meget lys, det er en pionerplante ( et træ der hurtigt dukker op når det er en mulighed). Birketræer bliver ikke så gamle.
Dunbirken er ligesom Vortebirken (Betula. Pendula) almindelig vildtvoksende i Danmark. Den kan godt lide fugtig jord, men klarer sig i øvrigt godt på de fleste jordtyper. Dunbirk vokser gerne ved moser og skovsøer.


Udseende
Mere lige opvækst. Barken er ikke groft furet forneden på stammen. Barken er fin og hvid. Grenene hænger ikke. Dunbirk har ofte heksekoste(tætte grenduske).
Det er kun dunbirken, der får heksekoste. De tætte grenduske – som kan deformere hele træet – skyldes, at træet er smittet med en svamp. Svampen hedder Taphrina betulina.
Blade
Du kan kende Dunbirk, fordi de tynde kviste er grønlige og fyldt med fine hår – eller dun – der gør dem bløde. Det er nemt af se forskel på de to birkearter hvis man kikker på de små kviste. Dunbirkens kviste er dunede, mens vortebirken har små harpiksvorter. Dunbirks blade er også dunede på undersiden. De er små, 4 til 5 cm lange og ægformede med savtakket kant. Bladene er mere runde end vortebirks blade.
Blomstring
Birkene blomstrer ved løvspring i starten af maj. På hvert træ sidder både hængende hanrakler og oprette hunrakler, begge sammensat af mange få blomster.
Og der hænger hun og han rakler. Birkefrø er ganske små og forsynet med små vinger, så frøspredningen er meget stor. Hanraklerne spreder utallige pollenkorn, som flyver med vinden. Pollenkornene har en størrelse, der gør dem velegnede til at udløse allergiske reaktioner, så utallige mennesker får høfeber når birken blomstrer.