NATURFAG:

I 2005 indviede vi en ny bygning på Krogårdskolen, som huser skolens Science-center. Her har vi tre naturfagslokaler: To ens lokaler til naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi for 7-9. klasse og et fleksibelt lokale til natur/teknologi-undervisningen for 1. til 6. klasse.
Verden er ikke opdelt i fag, så det skal vores lokaler heller ikke være. Vi har derfor mixet skolens samling på en ny måde, så den er indrettet efter temaer. Står der fx ”lyd” på årsplanen i biologi og fysik/kemi, går man i lokale 1, hvor der er modeller af øret, højttalere og diverse lydbølge forsøgsapparater. Med flere temaer (hele tiden flere på vej) og på tilsvarende måde, har vi indrettet alle tre lokaler.

Foto fra indvielsen af skolens Science-center den 28. april 2005