Træerne


1. Skovfyr kendes på sin skællede rødgule/orangerøde skællende bark. Nålene er blågrønne. Koglerne sidder på en stilk.


2. Bjergfyr kendes fra skovfyr på sine mørkegrønne nåle og på at koglerne ikke har en stilk.


3. Fuglekirsebær kendes på sin skinnende rødlige bark med mørke tværstriber.
Der sidder små røde bladkirtler på bladstilken tæt på bladet.


4. Engriflet hvidtjørn kendes på sine lange spidse torne, sine små lappede blade og de røde frugter. Den almindelige hvidtjørns blade har næsten ingen lapper.


5. Stilkeg kendes på den korte stilk på bladene og den lange stilk på sine agern. Du kan nemt plante et agern og få det til at spire. Stilkegens blade er afrundede lapper.


6. Ahorn kendes på sit blad, der har fem lapper.
Ahorn kendes også på frugterne, der har to vinger – de kaldes ”helikoptere”.


7. Lærker et nåletræ med meget korte, bløde nåle der sidder i små bundter. Lærk taber sine nåle om vinteren. Den japanske lærks kogle har svungne kanter på kogleskællen

8. Rødgran kendes på sine rødbrune kviste og på at nålene ikke stikker særligt meget


9. Bøg kendes på sine glatte ægformede blade,
lange slanke knopper og den glatte, grå bark.
Om efteråret kan du finde bogkapsler og nødder
på jorden.


10. Hyld kendes på sine blade som består af 5-7 småblade, dens blomster og bær. Hvis du kradser lidt i bark på unge grene kommer en stærk duft.


11. Røn kan det meste af året kendes på sine rødlige frugter. Træet er ikke særligt stort.


Et birketræ kendes på den hvide bark.
På Krogårdskolen er der to arter:
12. Vortebirk har en groft furet bark nederst på stammen.
13. Dunbirk har lidt mere runde blade og barken er hvid næsten helt ned til jorden.


14. Rødel kendes på sine blade der har et indhak i bladspidsen. Rødel er det eneste træ i DK der kan tåle at stå med rødderne i vand. Hunraklerne kaldes ellekogler fordi
de ligner småbitte grankogler.


15. Sitkagran kaldes også stik-gran. Den kan
kendes fra rødgran ved sine stikkende nåle
og ved at koglerne er mindre(5-8cm) end hos
rødgran.


16. Bævreasp kender man på lyden. Når det
bare blæser en smule rasler bladene i vinden.
Bævreasp har lang bladstilk og nærmest
runde blade.


17. Spidsløn er i familie med ahorn. Bladene har også fem lapper, men de er blankere og ender mere spidst. Spidsløns frugt er også ”helikoptere”.


18. Platan er let at kende på barken. Den har en lys underbark og en mørkere yderbark. Den yderste skaller i afrundede former så den lyse kan ses.


19. Hestekastanje kan kendes på sine store
klistrede knopper, de store oprette blomster(30cm), sine store sammensatte blade og de piggede frugtkapsler.