Hvad er en exoplanet og hvad er den lavet af?
En exoplanet er en planet der kredser om andre stjerner end solen. En exoplanet kan ikke ses i et standart teleskob, men man regner med at den nye teknologi som James Webb space telescope og European Extreamly large telescope. Exoplaneter kan enten være gasplaneter eller stenplaneter.
Hvordan spotter man en exoplanet?
Størrelsen har stor betydning for hvor let den er at se. De fleste forskere bruger robotter og rumfærger med et et skarpt kamera/teleskop il at sende op i universet, som hjælpemidler til undersøgelse af exoplaneterne. På en exoplanet undersøger man om der er liv, vand eller levende organismer på planeten.
De 4 metoder du kan bruge til at spotte en exoplanet.
– Radialhastigheds-metoden.
– Mikrolins-metoden.
– Astrometi-metoden.
– Transit-metoden.
Af de 4 metoder er det Radialhastigheds-metoden der er den mest brugte.
Radialhastigheds metoden går ud på at når en planet (som vejer meget) kredser omkring en stjerne, vil stjernen blive “suget ind” ligesom vores stjerne gør i solsystemet. Efter vil man kunne bestemme planetens størrelse alt efter hvor meget stjernen bliver “suget ind”.
Den metode der i de fleste tilfælde er nemmest at forstå, er Transit-metoden. Transit-metoden går ud på at astronomer kigger på bestemte stjerner over et stykke tid og hvis lysstyrken variere på nogle af de stjerner kigger man så nærmere på den stjerne. Man vil så kunne se at hver gang at stjernens lysstyrke falder, er der høj sandsynlighed for at det er en exoplanet der skaber en mini formørkelse. Alt efter hvor meget lysstyrken falder vil man kunne bestemme hvor stor exoplaneten er.
Exoplaneten 51 pegasi B
I år 1995 fandt astronauterne en planet der er kaldt 51 Pegasi B, svævende rundt om sin stjerne 51 Pegasi. For planeten tager det kun 4 dage at svæve rundt om sin stjerne. Stjernen 51 Pegasi er 50,21 lysår væk og hvis man skal regne ud, hvor mange km der er til stjernen skal man gange 300.000 med, hvor mange sekunder der er på et år og gange det med 50.
Planeten 51 Pegasi B var i år 2006 i top 5 over dem der kunne være liv på. Man troede at der var liv på planeten på grund af at den er så tæt på sin stjerne og ville
få varme fra solen. Men der er ikke liv på planeten, da der er for varmt.
Kepler (Nasa)
Kepler er en mission lavet af NASA, der skal finde exoplaneter som kunne være beboelige. Kepler har fundet planeter der kan indeholde vand, og siden opsendelsen i 2009 har Kepler fundet mange exoplaneter. Nogle af dem ligger også i den beboelige zone. Den beboelige zone betyder, at planeten ligger i forhold til en stjerne som vil kunne få flydene vand til at eksisterer. Det er ikke så varmt at vandet vil fordampe eller for koldt til at vandet fryser til is. Kepler har endu ikke fundet en exoplanet der ligner Jorden – en planet hvor der er flydene vand på overfladen. Det er offentligt gjort, at Kepler har fundet 715 exoplaneter hvor 95% af planeterne er lige lidt mindre end Neptun, der er 4 gange støre end Jorden. Nu går forskerene bare og venter på teleskober som James Webb Space Telescope og European Extremely Large Telescope, der ville kunne undersøge exoplaneterne i større detaljer.
Hvor mange exoplaneter er der fundet?
I dag (2015) er der cirka fundet 1000 exoplaneter i vores Mælkevej og over 3000 uden for Mælkevejen.
Drakes ligning
Drakes ligning ser således ud: N = R * fp * ne * fl * fi * fc * L,
N: er antallet af observérbare civilisationer.
R: er den hastighed, hvormed nye stjerner dannes i galaksen.
fp: er den andel af de dannede stjerner, der har et planetsystem omkring sig.
ne: er det gennemsnitlige antal af planeter der kan huse liv, per solsystem
fl:er den andel af egnede planeter, hvorpå der rent faktisk udvikles livsformer.
fi: er den andel af planeter med liv, hvor det levende kan opfattes som intelligent.
fc: er den andel af planeter med intelligent liv, der har evnen til at kommunikere interstellart (dvs fra et solsystem til et andet).
L: er det tidsrum en given civilisation forventes at kunne opretholde en sådan evne.