Spacecenter

Vi samlede 95 børn fra alle alderstrin og ligeligt fordelt på køn på Krogårdskolen, som havde interesse for rummet. Sammen indrettede vi et “SPACE-CENTER” og inviterede alle andre elever forbi.

Torsdag fra kl. 15.00-18.00 havde vi åbent hus og mange forældre kiggede forbi.
I vores SPACE-CENTER kunne man opleve og afprøve følgende aktiviteter:

  • Leg, at du er på Mars og styr din robot!
  • Leg, at du er astronaut og reparér dit udstyr (lego) med grillhandsker som astronaut-handsker!
  • Leg, at du er en astronaut på vej til rummet og tag et foto i en selfie-box med en raket!
  • Byg raketter og se om de flyver – hvor højt kommer de op, og kan du kan ramme mål?
  • Mal en planet, som du ser ud af vinduet på dit rumskib!
  • Vær med til at læse og skrive om vores solsystem til QR-koder.
  • Vær med til at lave QR-koder og planetsti på fortovet!
  • Lav nøgleringe med rum-motiver ved hjælp af lasercutter og 3d-print – og formidl om rummet!
  • Kig med, når vi åbner for Inflight Call med Andreas Mogensen!
  • Vær med til at præsentere og formidle i vores planetarium!
  • Få besøg fra det ydre rum og tag billeder med Star Wars (frivillige fra Troopeers For Charity)
  • Er du sulten så smag en space-toast!
  • Til dekoration skal der arbejdes kreativt med farvelægning og folieskærer af rum-motiver.