Plastens livscyklus
Vores plastforbrug er steget eksplosivt de sidste 50 år. En gennemsnitseuropæer bruger 100 kg plast om året. Problemet er, at næsten hele produktionen er baseret på olie og gas. Men det kan ændres ved hjælp af bioplast.
Udsigten til stigende oliepriser og, at der på et tidspunkt vil mangle olie har fået plasticindustrien til at udvikle nye former for plastic. Bioplastic kan laves af madaffald, mælkesyre, halm, sukkerrør eller majsplanter. Bioplast skal være med til at mindske udledningen af CO² og gøre os uafhængige af fossile brændstoffer. Samtidig kan bioplastic nedbrydes eller genbruges i stedet for at ende på lossepladser og ude i verdenshavene.
Der bruges faktisk allerede majsbaseret bioplastic som emballage til f.eks. salater. Det smarte er, at det let nedbrydes til CO2
og vand når det smides ud efter brug. Andre typer bioplast er fremstillet så de kan nedbrydes af mikroorganismer ved bestemt temperatur eller fugtighed.
Der har dog vist sig lidt problemer ved produktionen f.eks. for et af de mest lovende typer bioplastic, PLA. For udgangspunktet for PLA er mælkesyre og produktionen har hidtil været besværlig og efterladt meget affald.
Men vi er stadig i begyndelsen og forskerne har her i 2010 gjort en opdagelse som vil gøre produktion billigere og mere effektiv. Det er lykkedes forskerne for den danske virksomhed Haldor Topsøe at lave en katalysator, som uden mellemtrin omdanner sukkerstoffer til mælkesyre.
Bioplast er en revolutionerende opfindelse som vi vil se mere til i den nærmeste fremtid.