Rolling lab

8.c har arbejdet med projekt Rolling Lab. Det går i al sin enkelhed ud på, at elevgrupper bliver udstyret med mobile opslagstavler og rullevogne til at have deres forsøgsopstillinger på, så de kan transportere det rundt og formidle for
andre. De skulle formidle skriftligt her – og mundtligt for 5.klase, 8.klasse samt på biblioteket og for forældre…

Metoden er inspireret af Xciters fra Experimentarium. Temaet for årets naturvidenskabfestival var: Energi til Livet

Det arbejdede klassen med under en fælles overskrift: SOLEN. Klassen blev delt i syv grupper, som selv valgte underemne.

Underemnet skulle samtidig kvalificere eleverne til at deltage konkurrencen DM i sol.

Nedenfor ses billeder fra science delen af projektet og elevernes egne beskrivelser:


Gruppe 1: Solen
En times sol på Jorden indeholder nok energi til hele klodens forbrug et helt år.

Sollyset er afgørende for stort set alt liv på Jorden, fordi fotosyntesen søger for at omsætte energien. Når sollyset rammer de grønne planter, vil hvert lille grønkorn – som en lille fabrik – danne druesukker og ilt. Det sker ud fra vand og kuldioxid.

Her ses vores udstilling på biblioteket. I boden havde vi solceller og modeller.

Gruppen bestod af Emilia og Kimmie

Gruppe 2: UV-index
Vores bod handlede om uv-index.Det er et mål for intensiteten af uv-stråling.

Når vi bliver ramt af uvstrålerne producerer vores pigmentceller noget der hedder menalin, Menalin forhindrer dig i at blive brændt og prøver gøre dig brun. Hver gang vi bliver brændt forsvinder det brændte lag hud aldrig, det sidder i huden som ar.

Lux er et mål for lys, fx så kan man se hvor meget lyset reflekterer tilbage. Er uv indexet under 3 er beskyttelse ikke nødvenidg, 3+ er beskyttelse nødvendigt.

I Danmark er uv-indekset højst7 i sommermånederne – cirka.Uv-indekset kan blive højst 15 ved ækvator, ved 12 tiden på eftermiddagen er det farligst da uv strålerne er stærkest der pga solen er varmest der.

Vi havde målt med en uv- måler og ført logbog fra d. 21. aug. til d.23.sep. Generelt var uv-indexet faldet fra 7 til 2,3.

Hvis du ikke har en uv-måler så brug dmi.dk. Og husk beskyttelse, når uv-indekset er over 3.

Vi fremlagde i vores halmhus, for der kunne vi vise solens gang på himlen i hele verden og hvorfor uv – indekset er højt ved ækvator. Vi lærte også folk om albedo-målinger og viste hvorfor det reflekterer forskelligt på sne, marker og
i havet mm.

Hilsen Rasmus R, Monique og Chelsea


Gruppe 3: Solcreme – Ida, Sebastian, Anna-Maria

Da vi besøgte KU-life lærte vi, hvordan man laver sol-creme. Hos os kunne man lære, hvor vigtigt det er at bruge solcreme og hvordan man bruger det rigtigt. Man kunne også lære om konsekvenserne af ikke at respektere solens lys og hvad der kan ske, hvis man ikke gør. Vi fortalte om hudtyper. Og i vores bod kunne publikum også lave nogle af de forsøg vi har lavet. Vi har fx brugt uv-perler og belyst dem med uv-lamper, de skifter nemlig farve med uv-lys.
Vi har undersøgt forskellige solcremer, som vi smurte på glasplader og tjekkede med uv-lys og perlerne. Den højeste faktor beskytter utrolig godt.

Det har været rigtig sjovt og vi har lært meget. Vi har arbejdet godt sammen i vores gruppe og alle har arbejdet seriøst.


Gruppe 4 – Astrid, Christian, Nicole og Mie
Hud og hudkræft

Vidste du at i solen er der farlige stråler? Det er fx uv-stråling, røntgenstråling og gammastråling. Jo kortere bølgelængde jo farligere er de. De korte bølge-længder har meget energi – de er mere hidsige!

Respekterer du ikke de hidsige stråler, så kan du få hudkræft. Det hedder også hudcancer. Der findes to former for hudkræft. Det er basalcelle-kræft og plade-cellekræft. Basalcelle-kræft er den mest udbredte, men også den mildeste. Modermærkekræft er den farligste kræftform man kan have i huden, fordi den hurtigt spreder sig. I vores bod lærte vi folk om dette. Vi har også selv lært meget, især efter vi interviewede Marianne i kantinen, som også har hudkræft. I vore bod kunne man også få tjekket sine moder-mærker med et Ipad-mikroskop.
Husk at gå til læge, hvis du er i tvivl!


Gruppe 5: Infrarød stråling

I vores bod kunne man lære om infrarød bølger (varmestråling), som solen eller en anden lyskilde udsender. Faktisk også Jorden – derfor fortalte vi om drivhuseffekten. Vi fortæller blandt andet om, hvordan de infrarøde stråler påvirker kroppen og dens celler. Vi kommer også med eksempler på, hvad man kan bruge infrarød stråling til fx i militæret eller for at lede efter forsvundne mennesker i mørke omgivelser. Vi fortæller også om dyr som kan se i mørke og hvordan et varme-kamera virker og hvad man kan bruge det til. Vi demonstrerer det også. Vi har også en anordning (et spektrometer) som vi kigger på forskellige lyskilder med for at se hvilke bølgelængder lyset er sammensat af.

Vi synes alle det har været ret spændende og sjovt. Men det var hårdt i starten fordi der var så meget og svære begreber vi skulle lære, men det har været det hele værd.
Cecilie, Rasmus P, Alexander og Rasmus O.

Gruppe 6: Hud

I vores bod kunne man lære om hudens opbygning. De tre lag: Underlud, læderhud, overhud.
V har lavet en god huskeregel:
– uvA – gør noget ved din Alder
– uvB – gør dig Brun
– uvC – gir Cancer

Vi lærte også folk om ozonlaget. Mange blander de sammen med drivhuseffekten. Ozonlagt er nærmest Jordens solbrille. Vi skal passe på dette utroligt tynde lag, da det beskytter os mod uvC. Og vi demonstrerede hudens størrelse med stof. Huden er faktisk menneskets største organ.

Gruppen bestod af Nino, Mikkel, Mike og Martin

Gruppe 7: Lys og flour-/ fosforscens
Vores bod handlede om flour- og fosforscens, hvilket betyder at ting bliver selvlysende. Processen sker når UV- stråling eksciterer elektronerne i et materiale, og stopper når de emmisionerer. Forskellen på flour- og fosforscens er at emmisionen i flourscerende materialer er øjeblikkelig og i fosforscerende sker med en smule forsinkelse. Dette resulterer i at flourscerende materialer, kun lyser mens de belyses med UV-stråling, mens fosforscens vedbliver efter UV-bestrålingens ophøren. Til at demonstrere dette lavede vi forsøg med flour- og fosforscerende plader. Vi fortalte også noget om lys, og havde en Hodson-boks, som kunne blande forskellige farver.

Vi brændte også nogle salte af for at demonstrere hvordan ekscitation og farve hænger sammen. Derudover fremvistes også nogle hverdagsmaterialer, som var enten flour- eller fosforscerende, som fx papir, nogle typer sten, vaskepulver og nogle tusser.

Det har været rigtig sjovt og lærerigt at arbejde med projektet. Ikke blot har vi lært om flour- og fosfor-scens, men vi er også blevet introduceret til andre naturvidenskabelige fænomener som farver, bølgelængder, det elektromagnetiske spektrum og fået udvidet vores viden om atomer. Det har også været rart at arbejde så frit med projektet, som vi har fået lov til, og at der var tid nok til at gå i dybden og forstå sammenhængene.

Freja, Natali, Seval, Betina og Jonas